Stående fuglehunde

Eksempler på racer:

Bracco italiano, Breton, Drentsche patrijshond, Hønsehunde (4 racer), Münsterländer (2 racer), Pointer, Settere (4 racer), Spinone, Ungarsk vizsla (2 racer), Weimaraner

Vær obs. på:

• Settere og pointer er ”engelske racer”. De er avlet til at løbe langt fra ejeren og anvendes udelukkende på åbne arealer (marker af roer, stub, brak osv.), hvor jægeren kan se hunden.
• De andre racer i gruppen er ”kontinentale racer”. De løber knapt så langt (op til 50–150 meter afhængig af, hvad jægeren træner hunden til).
• De engelske racer er mildere i temperamentet end de kontinentale.

Oprindelig anvendelse:

De stående fuglehunde er ”galophesten” inden for de samarbejdende jagthunde.

Denne type arbejder også drivende som de stødende og apporterende fuglehunde, men over meget større afstande. De løber i store zigzag slag, ofte 100-300 meter fra jægeren. Helst på åbne arealer som f.eks. roe-, græs- eller pløjemarker. Den løber hele tiden i galop og med næsen højt (for at tage fært af vildt i luften i stedet for på jorden). Når den har fået fært af en fugl og har lokaliseret den inden for et par meters afstand, tager den stand. Det vil sige, at den standser brat op, ”fryser” og står helt stille. Den kan have det ene forben løftet, stå med halen pegende direkte op i luften – eller blot stå helt stille med hovedet lidt sænket. Fuglen trykker sig og bliver på stedet. Når jægeren er tæt nok på hund og fugl til at kunne skyde, beder han hunden om at lette fuglen. Når fuglen flyver, bliver den skudt, og hunden skal herefter apportere den.

Egenskaber:

• De har alle en meget stor vildtinteresse specielt i forhold til fugle og klovbærende vildt (rådvildt og andre hjorte).
• Alle racerne har et livligt temperament – de fleste har let til at blive stresset ved for lidt aktivering både mentalt og fysisk.
• Alle racerne har behov for at blive beskæftiget med jagtligt arbejde.
• Normalen er, at alle racerne er meget samarbejdende, hvis træningen er venligt og konsekvent anlagt i forhold til jagttræning.
• De har behov for at komme ud i naturen og ”løbe igennem” flere gange om ugen. De skal lære at lystre ved indkald, når de er fri, fordi det er en nødvendighed for deres velbefindende, at de får muligheden for at løbe løs.
• De er meget hurtige og engagerede (både mentalt og fysisk) og ekstremt udholdende i en gangart, der oftest er i galop.
• Racerne er generelt ikke så vagtsomme (de kontinentale racer kan dog være det).
• Det er ikke gøende racer i hverdagen.
• De fleste af racerne er åbne og venlige over for fremmede mennesker (nogle af de kontinentale racer kan være reserveret overfor fremmede).
• De kontinentale kan ofte være udfarende overfor eget køn efter kønsmodningen.

Gennemsnitligt, forventet aktiveringsniveau for et voksent individ: 3-4 timer pr. dag