Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Stående fuglehunde er livlige og meget samarbejdsvillige hunde med stor interesse for vildt. De har brug for både jagtlig aktivering, motion og mulighed for at løbe frit.
Bracco italiano, Breton, Drentsche patrijshond, Hønsehunde (4 racer), Münsterländer (2 racer), Pointer, Settere (4 racer), Spinone, Ungarsk vizsla (2 racer), Weimaraner
Vær obs. på:
De stående fuglehunde er ”galophesten” inden for de samarbejdende jagthunde.
Denne type arbejder også drivende som de stødende og apporterende fuglehunde, men over meget større afstande. De løber i store zigzag slag, ofte 100-300 meter fra jægeren. Helst på åbne arealer som f.eks. roe-, græs- eller pløjemarker. Den løber hele tiden i galop og med næsen højt (for at tage fært af vildt i luften i stedet for på jorden). Når den har fået fært af en fugl og har lokaliseret den inden for et par meters afstand, tager den stand. Det vil sige, at den standser brat op, ”fryser” og står helt stille. Den kan have det ene forben løftet, stå med halen pegende direkte op i luften – eller blot stå helt stille med hovedet lidt sænket. Fuglen trykker sig og bliver på stedet. Når jægeren er tæt nok på hund og fugl til at kunne skyde, beder han hunden om at lette fuglen. Når fuglen flyver, bliver den skudt, og hunden skal herefter apportere den.
Gennemsnitligt, forventet aktiveringsniveau for et voksent individ: 3-4 timer pr. dag
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik