Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Calve-Legg Perthes er en sygdom, hvor vævet i lårbenshovedet dør, og den rammer især unge hunde af små racer. Den giver halthed på bagbenet og behandles oftest med en operation.
Calve-Legg Perthes er en sygdom, der angriber lårbenshovedet hos især små hunderacer. Sygdommen udvikler sig fortrinsvis hos unge hunde og ses tidligst omkring 5-måneders-alderen. Sygdommen skyldes en ikke-infektiøs vævsdød i lårbenshovedet.
Calve-Legg Perthes kan angribe både det ene lårbenshoved eller dem begge. Udviklingen af sygdommen starter ved, at blodforsyningen til lårbenshovedet bliver forstyrret og medfører vævsdød. Som følge heraf forsvinder brusk og benvæv i lårbenshovedet langsomt. Herefter bliver hofteleddet ustabilt og "løst", og efterhånden som udviklingen skrider frem, vil der til sidst ikke eksistere et egentligt hofteled.
Tilstanden er meget smertefuld, og der ses udtalt halthed hos den angrebne hvalp eller unghund. Muskulaturen på det syge ben vil svinde ind, og på grund af smerter kan hunden ændre adfærd, ofte i aggressiv retning.
Diagnosen stilles ud fra en klinisk undersøgelse af hunden og ved hjælp af røntgenbilleder af hofterne. Røntgenbillederne viser i reglen et tydeligt svind af knoglevævet i lårbenshovedet. Dette kan, som det ofte er beskrevet, se ud som om en mus har gnavet af lårbenshovedet.
Behandlingen går primært på at få lindret smerten. Hvis ikke medicinsk behandling kan klare det, er der kun een mulighed for behandling, og det er operation. Lårbenshals og lårbenshoved fjernes da operativt, hvorefter der dannes der et "falsk" led, hvor hofteleddet skulle have været. Denne procedure lyder meget dramatisk, men faktum er, at hunden bliver smertefri og muskulatur og sener holder benet på plads.
Er din hund opereret for Calve-Legg Perthes, vil den med en god genoptræning atter få et godt liv og kunne bevæge sig uden smerter.
Calve-Legg Perthes er en arvelig sygdom, der nedarves som følge af et autosomalt recessivt gen (det vil sige et vigende gen, som ikke er kønsbundet). Det er specielt små terriere og Cavalier King Charles Spaniels, der udvikler denne sygdom.
Da sygdommen er arvelig, er det vigtigt, at man ikke avler på syge dyr, eller dyr, som er bærere af dette gen. En anden vigtig foranstaltning for at undgå sygdommen, er at undersøge nært beslægtede individer til syge dyr, for at se om disse også er disponerede for sygdommen. Dette sker som tidligere nævnt ved hjælp af et røntgenbillede af hofterne.
I udlandet, hvor CT scannere er tilgængelige veterinært, kan diagnosen fremstilles meget illustrativt.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik